Gennemse Kategori

Job og karriere

Mobilt bredbånd gør det muligt at arbejde mere

Nu hvor arbejdstiden bliver mere og mere udvidet, og flere og flere arbejder hjemmefra samt arbejder med flextid, er det eneste sted arbejdspladsen mangler at udvide til efterhånden, transporttiden.
Men det er måske ved at ændre sig. Mobilt bredbånd er meget populært, og mange danskere har nu mulighed for at være på nettet, mens de er på vej til arbejde eller en tur i parken.

Nu kan man lave arbejdsopgaver på vej til og fra arbejdet, i toget eller i parken om søndagen. En stor grund til at det nu er muligt, er de nye muligheder for mobilt bredbånd, der, med et lille stik til computeren, gør det muligt at være på nettet overalt.

Mobilt bredbånd har over de sidste 18 måneder rundet en million abonnenter, og når så mange danskere har Internettet med sig overalt, er der større muligheder for at udføre arbejdsopgaver til og fra arbejde. Derfor kan en ny udvidelse af arbejdstiden være til den del af fritiden, hvor folk ikke er hjemme.

Det er både positivt og negativt. På den ene side, kan tiden i f.eks. toget bruges mere effektivt, og der er mulighed for, at der er mindre spildtid i hverdagen. På den anden side kan det betyde, at fritid bliver en sjældenhed, og det er der meget få mennesker, der kan holde til i længere tid.

Man kan på den måde være mere effektiv i transporttiden, som ellers går med at kigge ud af tog- eller busvinduet. Selvom der er nogen, som kan klare det øgede pres, er der lige så mange, som kan risikere at blive stresset af det længere arbejdstider.

Der er nogle trin, som er gode at huske på, når arbejdsopgaver nu kan udvides endnu mere. Det er vigtigt, at holde fast i frihed for at undgå at gå ned med flaget i længden.

1. Privatlivet er vigtigt. Det er vigtigt at lave tid i dagen til sig selv. Selvom det, med de nye muligheder, er muligt at arbejde i en større del af fritiden, er det vigtigt at huske at holde fri.

2. Stress kan udvikle sig hurtigt, hvis man ikke slappe af ind i mellem. På den måde er effektiviteten meget nedsat, og det får hverken arbejdsgiveren eller arbejderen noget positivt ud af.

3. De fleste familier kan ikke holde til, at et familiemedlem arbejder 60 til 70 timer om ugen. Det er simpelthen vigtigt, at have både overskud og tid til både familie, venner og andre sociale
forbindelser. Selvom karriere er en større og større del af individets identitet, skal den ikke overskygge alt. Privatlivet skal der også være plads til, får ellers kan man ikke klare det daglige pres, der hører til det meste arbejde. Selvfølgelig kan mobilt bredbånd også bruges til at styrke interesser, som man kan dyrke flere steder. Det behøver ikke alene bruges til mere arbejde, men dets funktion gør det muligt at arbejde på tidspunkter, hvor det ikke før var muligt, og det kan der være problemer i.

Husk at du hos gobredbaand.dk kan tjekke alle de nyeste priser fra de største bredbåndsudbydere i Danmark. Det er nemt, hurtigt og så sparer du sandsynligvis penge.

 

Arbejdsløshed – hvordan kommer man igennem krisen?

fyret - hvad gør manDet er en hård oplevelse at miste sit job. Og det bliver endnu sværere, hvis opsigelsen kommer uforudset. Ifølge Peter Wagners håndbog ”Ved joblivets korsvej” kan den typiske reaktion på en opsigelse beskrives efter teorien om krisens fire faser.

Tanken bag kriseteorien er, at kriseforløbet er en naturlig reaktion på en pludselig forandring. Forløbets fire faser er chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen.

Fordi der er tale om et naturligt reaktionsmønster, som i sidste ende sætter en i stand til at leve med den ændrede situation, kan man ikke bare springe en enkelt fase over. Men man kan forsøge at komme igennem dem så konstruktivt og smertefrit, som det er muligt i den konkrete situation.

Chokfasen er kaotisk. Hvis en opsigelse kommer uventet, vil man til at starte med have svært ved at finde ud af, hvad man selv føler. Mange reagerer ifølge Peter Wagner ved at benægte, at noget rent faktisk har ændret sig. Nogle overbeviser sig selv om, at det var en fejl, og at de snart vil blive ringet op og bedt om at møde på arbejde næste dag. Accept af situationen er det vigtigste skridt på vejen ud af den første fase. Det gælder om at se sin situation i øjnene – og om at finde nogen at tale med. I nogle tilfælde har man brug for lidt hjælp til at få gennemlevet den første reaktion på en sund måde.

Når man har indset, hvad der er sket, har man brug for tid til at reagere på det. Reaktionsfasen er kendetegnet ved store følelsesmæssige udsving. Man kan være vred på omverdenen, arbejdsgiveren eller sig selv. Man kommer hurtigst gennem denne periode, hvis man står ved, at man har det skidt med situationen. Men derudover er det vigtigt at holde sig i gang og planlægge sine aktiviteter, så man ikke går helt i stå. Mange bruger fysisk aktivitet som et middel til at undgå at stagnere.

I bearbejdningsfasen får man et mere nuanceret syn på det, der er sket. Man indser, at livet ikke går i stå, selvom man har mistet sit arbejde. Ofte smelter bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen sammen. Det er nu, man er klar til at lede efter ledige stillinger, skrive CV og sende ansøgninger ud. Man har efterhånden fået en følelse af, at man nok skal komme videre. Måske ser man endda sin situation som noget positivt eller i det mindste noget nødvendigt. Som en forudsætning for, at man får mulighed for at påbegynde et nyt liv. Ordet krise kaldes ofte et misbrugt ord – det er ikke alle pludselige, ubehagelige hændelser, der medfører krisereaktioner.

Selvfølgelig er det afhængigt af situationen, hvordan man reagerer, når man står uden arbejde. Men hvis man kan genkende sig selv i beskrivelsen af kriseforløbet, kan man bruge teorien om faserne til at komme videre. Før man kan ændre sin situation, må man acceptere den. Før man kan komme videre med sit liv, må man genfinde troen på, at det kan lykkes. Skrevet af Nis hos www.billig-akasse.dk.