Spar penge og skift selv vindskeder på taget

Du tænker måske: Sådan noget med tag, det må jeg hellere få professionelle til at klare! – Og du har helt ret, hvis dit tag er gammelt og mørt, hvis der er huller eller skader på det. Men sådan noget som vindskeder kan du sagtens selv skifte.

Hvad er en vindskede?

En vindskede er et stykke træ eller metal, der sidder forrest på husets tag. Vindskedens formål er at beskyttet taget mod vind og fugt, så der ikke sker skade på selve tagbeklædningen. Vindskeder er udsatte, og vejr og vind tærer på dem, og på et tidspunkt skal de skiftes – og det er meget billigere at skifte en vindskede, end det er at skifte et tag, der har taget skade, fordi en eller flere vindskeder var ødelagte.

Vælg vindskeder i aluminium

Det kræver lidt arbejde at udskifte en vindskede, og det er ikke altid lige nemt at nå op til den, så gør dig selv den tjeneste at investere i en alu vindskede i top kvalitet – den holder længere og er vedligeholdelsesfri, så når først den er på plads, er der ikke mere arbejde med den, de næste mange, mange år.

Du kan også sætte en vindskede i trykimprægneret træ op, men den vil du skulle male en gang imellem for at sikre, at træet holder.

Fordele ved vindskede i alu:

  • Giver et flot finish til taget
  • Er superholdbar
  • Vedligeholdelsesfri
  • Nem selv at montere

Gå omhyggeligt til værks

Når du skal sætte en vindskede op, er det vigtigt, at du er omhyggelig med at måle op og med at bestille alu-vindskeder af den rette type og i den rette vinkel. Husk vindskeden er dit tags værn mod blæst, regn og og fugt, som kan skade taget, så derfor skal den passe og kunne monteres rigtigt. 


Skriv et svar